Undersiden af foden

FODVORTER (LATIN: VERRUCA PLANTARIS)

Fodvorter er den hyppigste virusinfektion i huden. Fodvorter skyldes et af de 60 kendte vortevirusser som kun smitter mellem mennesker. Finger og fodvorter skyldes det samme virus, dog opfattes fodvorter som flade og fingervorter som forhøjede. Dette skyldes at fodvorten bliver flad når man belaster foden ved gang.

Fodvorter er meget smitsomme og smitter ved berøring af fodvorten eller de celler der dagligt frigives. Det ses ofte, at har man først fået en fodvorte, smitter man sig selv og får flere fodvorter. Efter 6 måneder er antallet af virus i fodvorten på sit højeste.

Da det er kroppen selv der bekæmper fodvorterne, er det den enkelte krops immunforsvars der er ansvarlig for bekæmpelsen. Har man nedsat immunforsvar vil vorten typisk leve længere. Kroppen vil normalt have bekæmpet fodvorten inden 2 år.

Fodvorter er ikke almindelige hos mindre børn, men risikoen for smitte stiger med alderen og topper mellem 18 -20 år. Hos voksne mennesker ses fodvorter sjældnere.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at stoppe smittekæden. Ved færdsel på offentlige steder som sportshaller og svømmehaller, bør man altid benytte badesandaler eller andet fodtøj.

Undgå envidere at kradse i fodvorten, da der kan komme virus under neglene som senere kan smitte andet steds på kroppen.

Behandling af fodvorter

Der kendes ikke en behandling der med 100 % sikkerhed fjerner fodvorter. Selv om fodvorter er vældig generende, er den er en fredelig sygdom, som har tilbøjelighed til at forsvinde spontant. Inden for perioden på 2 år vil op til 50 % forsvinde af sig selv.

Der findes en række håndkøbsprodukter, der skal smøres på fodvorten, ligesom man kan pensle med klar neglelak eller bruge flydende plaster.

Din fodterapeut kan også være behjælpelig med behandlingen af fodvorter. Fodterapeuten kan behandle fodvorten ved at fryse den, skrabe hornlaget af eller benytte salicylsyre som hornopløsende stof.

Hård hud

Hård hud er tegn på, at der er noget galt. Fodterapeuten beskærer derfor ikke blot den hårde hud, men undersøger, hvad den bagvedliggende årsag kan være til dannelsen af den hårde hud.